Om mig
Mit navn er Nicholas Stenov, og jeg er 56 år gammel. Jeg har siden jeg var 7 år gammel, interesseret mig for ure, og det første spæde skridt var da jeg som 4 årig fik middagslur og lå med min mormors æggeur og skulle høre det tikke. Efter et par år blev jeg lidt mere interesseret i ure, og tog min brors armbåndsur og smadrede glasset med en hammer for at se urværket. (ikke populært).
Som 10 årig gik jeg højt op i bornholmerure og min mor havde 2 stk, som var over 150 år gamle, og jeg skulle naturligvis trække dem op. Det ene hver dag og det andet hver uge.
Mellem alderen 12 og 15 år købte jeg mig 13 armbåndsure. Lige fra Casio til Ricoh og diverse postordresure. Mit bedste ur var Pulsar. (undermærke til Seiko).
Som 17 årig arvede jeg et Omega, som på det tidspunkt var ca. 20 år gammelt. Jeg havde det i 4 år, da min hund desværre bed det fuldstændigt i stykker.
Mit nuværende kollektion af ure er; 2 stk. Vostok-Europe - 2 Seiko - 1 Inex automatic og et 2 Omega Chrono Seamaster, 2 Sinn ure - 2 Alexsander Shorohoff, samt et Grand Seiko.
Min holdning er at hvis man kun ønsker at se hvad klokken er, og kun det. Så brug kun din mobil. Ønsker du noget smukt, noget med historie og noget med håndelag som er over 100 år gammelt, så køb et mekanisk ur.
Uret er mandens smykke og fortæller til dels hvem du er. Nogle bekendte fortalte mig at de ville have et ur, fordi deres arbejdsgivere så skævt til dem, fordi de kikkede ofte på deres mobiltelefon, kun for at se hvad klokken var. Men arbejdsgiverne troede de tjekkede SMSer. Og det falder jo ikke i god jord.
Jeg har valgt ure i shoppen, som ikke er de billigste man kan få, men er af en god holdbarmæssigt kvalitet. Jeg ønsker ikke at sælge kr. 200 - 500,- ure som holder ligeså godt som de postordre ure jeg engang købte. Derfor starter priserne ved urerne fra kr. 2.500,-